Den svære beslutning

Jeg er netop begyndt på mit sidste år på læreruddannelsen. Bacheloropgaven skal skrives, sidste praktik skal bestås og så er der ellers afgangsbevis og blomster og champagne. Kun 1 år tilbage. Yes, hvor vi glæder os!

Efter 3 år går jeg ikke længere til alle festerne, jeg gider ikke rigtig komme til fredagsbar - det er faktisk lidt som om, man gøre sig klar til at forlade studielivet for at kaste sig ud i den virkelige (arbejds)verden. Med den virkelige løn, med rigtige skolebørn og med rigtige årsplaner.

Der er bare lige én ting som kommer i vejen. Jeg tror ikke på, at jeg kan få job. Jeg tror simpelthen ikke at min fagkombination dansk-engelsk er stærk nok til at jeg kan blive en attraktiv ansøger med to fag som, lets face it, “alle” i princippet kan undervise i. Jeg vil være attraktiv, jeg vil være god til mit job og jeg vil have fag nok til at kunne fylde et helt skema.

Så jeg har taget en svær beslutning. Jeg tager 2 år mere. Jeg vil være dansk-engelsk-tysk- og dansk som andetsprogslærer. Tysklærere er attraktive, dansk som andetsprogslærere er nødvendige i københavnske skoler. Jeg ved at jeg er en kompetent dansk og engelsklærer. Jeg gør det sgu – jeg tager tørnen. Det er MIN fremtid.

 I mens sender jeg en uvenlig tanke til alle de tåber, som under Bertel Haarder har konstrueret en læreruddannelse som uddanner tusindvis af lærere med umulige fagkombinationer.

Også selvom jeg ikke kan kalde mig “færdig” sammen med mine dejlige nyudklækkede lærerkolleger. Jeg håber de kommer med blomster til mig i 2013.

august 19, 2010. Tags: uddannelse. Studie.